Gyldendal med friske tal - salget går frem


Det danske forlag Gyldendal er netop kommet med halvårsrapport for 2026.
Her fremgår det, at omsætningen i første halvdel af 2026 endte på 413 mio. kr., hvilket er en stigning fra samme periode i 2025.
Forbedringen i omsætningen kan henføres til fysisk salg i forlagsvirksomheden og effekten af gennemførte akkvisitioner, fremgår det af regnskabet.
Resultat efter skat endte i første halvår på 20 mio. kr. mod 4 mio. kr. i samme periode af 2025.
»Det er tilfredsstillende at kunne præsentere en fremgang i halvårsresultatet for Gyldendal. En solid forretning er forudsætningen for, at vi kan opretholde vores ambitiøse investeringer i indholdsudvikling og teknologi. Det er også glædeligt, at de virksomheder, som vi har opkøbt i løbet af 2025 og 2026, bidrager positivt til Gyldendals økonomiske og publicistiske bundlinje,« lyder det fra Hanne Salomonsen, der er administrerende direktør for forlaget.
Gyldendal fastholder sine økonomiske forventninger for 2026, som lyder på en omsætning på cirka 890-950 mio. kr. og en EBIT-margin på 8-9 pct.
Det seneste år er Gyldendals B-aktie steget med 16 pct.