Hafnia vil købe en stor ejerandel i det danske tankrederi Torm.
Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse onsdag eftermiddag.
Mere præcis vil det danske tankrederi Hafnia, der er børsnoteret i Norge, købe 14,1 mio. aktier i Torm, hvilket svarer til cirka 14,45 pct. af aktierne i selskabet.
Hafnia køber aktierne af den amerikanske kapitalforvalter Oaktree Capital Management, der er storaktionær i Torm.
I slutningen af juni ejede Oaktree 41,43 pct. af alle aktier i Torm, ifølge data fra Bloomberg.
Af meddelelsen fremgår det, at aftalen er indgået mellem de to parter, mens Torm ikke er blevet inddraget.
Hafnia har også annonceret købet i en anden fondsbørsmeddelelse, hvor det fremgår at købe skal godkendes af myndigheder, før det kan gennemføres.
Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, påpeger i en kommentar, at Oaktrees aktiepost længe har spøgt hos investorerne, da investorerne har været beviste om, at Oaktree ønskede at sælge
»Når det netop er en 'industriel køber' i form af Hafnia åbner det op for spekulationer om, hvorvidt der kunne være en konsolidering og måske en fusion på vej - eller i det mindste, at der er god værdi i den nuværende prisfastsættelse,« påpeger investeringsøkonomen.
Torm-aktien steg med over 2 pct. i torsdagens handel. Ser man over det seneste år er Torm-aktien faldet med 39 pct.

