For første gang i fire dage stiger olien onsdag.

Det sker oven på morgenens nyhed om, at Hamas' øverste leder, Ismail Haniyeh, er blevet dræbt i sin bolig i Iran.

Det skriver Bloomberg News

Drabet på Hamas-lederen er med til at sætte yderligere gang i konflikten i Mellemøsten, hvor omkring en tredjedel af verdens råolie bliver produceret. 

Prisen for en tønde Brent-olie nærmer sig 80 dollar onsdag morgen dansk tid, efter prisen er faldet med 4,5 pct. de seneste tre handelsdage. 

Luftangrebet mod Hamas' leder kommer kort tid efter et luftangreb fra Israel, der dræbte en højtstående Hizbollah-kommandant i et område syd for Beirut.

Dette angreb skabte tirsdag fremgang på obligationsmarkedet og tilbagegang på aktiemarkedet, da investorerne flygtede mod sikker havn, skriver Nordea i deres morgennyhedsbrev onsdag. 

Den seneste tid har oliehandlere haft et øje på risikoen for en eskalering af konflikten, og hvorvidt en eskalering ville kunne føre til flere angreb på skibe, der sejler gennem Det Røde Hav eller påvirke produktion og eksport af olie – især fra Iran, skriver Bloomberg News.

Dog har prisen på råolie den seneste tid ikke reageret særligt kraftigt på nye udviklinger i konflikten, som blussede op i oktober 2023.

Læs også: Sådan investerer eksperterne: Aktiechefen køber kun en slags aktier, mens resten af livet leves i en DSV-tilværelse

Læs også: Trumps nye holdning kan give kursoptur – tech-ekspert advarer om risikoen

D. 22 august byder Millionærklubben indenfor til en aften, der putter sundhed og bioteknologi under eksperternes lup. Hør, hvordan eksperterne forventer, at markedet for sundhedsaktier vil udvikle sig og bliv samtidig klogere på både nye tendenser, og hvad der har betydning for prisen på aktierne i de gigantiske medicinalselskaber og de mindre kendte biotekselskaber.

I panelet kan du møde: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Claus Johansen, CEO og stifter af Global Health Invest. Henrik Hallengreen Laustsen, senior aktieanalytiker i Jyske Bank og Finn Ziegler, direktør i VAPOS Consulting og ekspert i global sundhedsøkonomi og prisfastsættelse af medicinalprodukter. Køb dine billetter lige her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer