Softwareaktierne fik en elendig start på året, men efter flere måneder med kurstæsk er aktierne på vej tilbage.

Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen skrev i april ved bunden, at den modige kunne købe op i sektoren, hvilket har været et klogt træk.

Siden 1. april er softwareaktierne steget med 35 pct., når man kigger på iShares Expanded Tech-Software indeks.

Alligevel er strategen i tvivl om aktierne kan fortsætte op, da det er gået hurtigt siden bunden, skriver han i en kommentar.

»Det er altid fristende at tage gevinst, og har du nu en stor overvægt i software, så tag toppen af,« anbefaler han i en kommentar.

Investorerne har været bekymrede om, hvorvidt kunstig intelligens kunne føre til en mindre efterspørgsel på softwareselskabernes services.

Men den frygt er blevet mindre i markedet, og mandag meldte den toneangivende Nvidia-topchef, Jensen Huang, ud, at kunstig intelligens vil betyde mere brug af software - ikke mindre, skriver Lars Skovgaard Andersen.

Læs også: Medie: Loftet for aktiesparekontoen hæves

Læs også: Medie: Store skattelettelser på vej - men højere arveafgift

Millionærklubben

Mens regnskabssæsonen lakker mod enden smøres børshjulene med forskellige input fra techsektoren, Mellemøsten og økonomiske nøgletal. Millionærklubben tager i dag markedet til eftersyn og vurderer, hvor de bedste investeringsmuligheder er lige nu. Det gør vi sammen med chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg Lau Svenssen og børsmægler hos ABG Sundal Collier Victor Fremming. Vært: Adam Geil

SÆRARRANGEMENT - Millionærklubben Eksklusiv: Aktiekonkurrencen er halvvejs i hus - Millionærklubben gør status
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem har førertrøjen på, her hvor halvåret melder sin ankomst? Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubbens faste panel stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer