Kinesiske aktier er blevet sendt ud i en massiv stigning.
Nu kommer Lars Naeckter, der er optionsstrateg hos Bank of America, med et bud på, hvad der sker herfra. Han kan være værd at lytte til, for han var ifølge Bloomberg News en af dem, der forudsagde aktiefesten på det kinesiske marked.
Kinesiske aktier er faldet tilbage siden slutningen af september, hvor en række stimuli udløst en bølge af optimisme. Naecter tror imidlertid, at aktierne kan stige fremadrettet.
Læs også: Atom-aktier er braget op på få dage - vildt comeback efter årtier ude i kulden
»Mulighederne er der stadig,« siger Naeckter, og peger på de mange nye politiske tiltag fra Kina, som kan hjælpe aktierne.
»Der er betydeligt opadgående potentiale for dette marked fra her, mens vi balancerer usikkerheden med de igangværende stimulusforanstaltninger i forhold til omfang og timing,« forklarer Naeckter.
Det springer i øjnene at flere satser på, at kinesiske aktier stiger, efter Kina har sat gang i flere planer for at få gang i økonomien. Prisen på at købe call-optioner, som er en type investering, der satser på, at aktier stiger, er nu den højeste siden 2008 for kinesiske aktier.
Bank of America foreslår, at man venter med at investere i kinesiske aktier, da usikkerheden om udfaldet af det amerikanske præsidentvalg 5. november kan skabe større udsving i den del af markedet.
»Der vil fortsat være støj mellem USA og Kina og usikkerheden omkring det,« siger Naeckter.
Investorer venter nu på en række vigtige møder i Kina, hvor store beslutninger om økonomien kan blive afgørende for udviklingen.
Naeckter vurderer, at der stadig er usikkerhed omkring Kinas politik, men understreger, »der er stadig en sund dosis skepsis, hvilket er godt i den forstand, at vi måske ikke får en overdreven kursstigning.«
Læs også: Facebook-ejere fyrer medarbejdere, der har brugt madkuponer

