Henter kommentarer

Han forudser kaos på markedet: 'Det ender ikke godt for dagens aktionærer'


Det bliver ikke en god dag for private investorer i flyselskabet Norwegian.

Det spår Nordnets norske investeringsøkonom Mads Johannesen med henvisning til, at flyaktien onsdag har udskilt tegningsretter til de eksisterende aktionærer, der har mulighed for at investere yderligere i selskabet. Tegningsretterne er udstedt til kurs 6,26. Det skriver norske DN.

Det kriseramte flyselskab har fornylig meddelt, at man vil hente 6 mia. norske kr. i friske penge på markedet. Mandag annoncerede Norwegian, at flyaktien onsdag ville handle uden tegningsretter.

»Givet, at flere store investorer går ind med kapital på emissonskurs 6,26 kroner, tilsiger dette, at hvis du er aktionær i dag vil blive udvandet kraftig. Det er en ting, som er sikkert i aktiemarkedet, og det er, at matematikken vinder til slut. Ud fra de udregninger, som jeg har gjort, vil dette desværre ikke ende godt for dagens aktionærer,« udtaler han.

Læs også: Advarer mod udviklingen i fly-aktie: Derfor bliver handlen tumultagtig

Læs også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over