Du behøver ikke være topspiller med de højeste afkast, for at få succes i Millionærklubbens Aktiespil

For selvom spillet går ud på at få 1 million. fiktive kr. til at blive til mest muligt, er der hver anden uge en tilfældig spiller, som vinder en pose penge til en investeringskonto i Norm Invest, hvor du kan få en skræddersyet investeringsplan til lave priser.

»Selvom jeg ligger nede i bunden et sted, har jeg stadig vundet nogle penge,« siger den heldige vinder Erling Ebbesen fra Slagelse.

På trods af 53-årige Erling Ebbesens succes i spillet indtil videre er udeblevet, har han altså stadig vundet de mange tusinde kroner, som nu skal investeres hos Norm Invest.

Der er nemlig tale om hele 10.000 kr. til en investeringskonto i Norm Invest. Udover de tilfældige lodtrækninger blandt de 20.000 deltagere, er der også præmier for over 500.000 kr. i Millionærklubbens Aktiespil. 

Du kan se præmierne her, og tilmelde dig aktiespillet her

Strategien med at købe store, velkendte aktier, har ikke vist sig gavnlig for Erling Ebbesen, men det sætter altså ikke en stopper for spillet:

»Det går ikke særlig godt. I starten forsøgte jeg mig med Novo og Oracle, hvilket ikke var nogen vinderstrategi. Men det gør nu ikke så meget. Det er sjovt at være med, og prøve nogle andre investeringer end normalt.« 

Læs også: Ung studerende ligger i toppen af Millionærklubbens Aktiespil: Sådan har han gjort

Erling Ebbesens investeringer i den virkelige verden er nemlig normalt kun i danske aktier, for pensionsopsparingen, den  »klarer sig selv«: 

»Pensionskassen klarer sig selv, der sidder jo nogle folk og investerer i udenlandske aktier, og så kan jeg hygge mig med de danske,« siger Erling Ebbesen. 

I næste uge, samt uge 42 og 44, trækker Millionærklubbens Aktiespil også lod blandt alle spillere om 10.000 kr. på en aktiesparekonto hos Norm Invest. 

Din placering i spillet har ingen betydning for dine chancer for at vinde pengene.