Henter kommentarer

Handelsplatform banker op - her er forklaringen


Der er fart på aktien i Nordnet, der bliver sendt op med næsten 10 pct. mindre end en time inden i dagens handel.

Det sker samme dag, som den populære handelsplatform har præsenteret et dugfrisk kvartalsregnskab.

Og det er da også pæne tal, handelsplatformen, der er noteret i Stockholm, har offentliggjort.

Koncernen, der foruden at operere herhjemme og i Sverige også holder til i Norge og Finland, har nemlig landet sit bedste kvartalsregnskab nogensinde.

Resultatet efter skat lander på 721 mio. svenske kr. i årets første tre måneder, hvilket er 11 pct. højere end samme periode sidste år.

Derudover lyder antallet af kunder for hele koncernen nu på 1.921.300, og det er en stigning på 10 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.

Herhjemme er antallet af kunder i årets første tre måneder steget med 25.200, og dermed er Nordnets kundebase vokset med 17 pct. det seneste år. I alt har handelsplatformen 453.200 aktive danske kunder.

Læs også: Økonom: Nye tal er 'en lille milepæl' for Europas største økonomi

Læs også: Tesla-aktien er blevet slagtet - den kan om nogle timer blive kastet ud i stort udsving

Har du for mange danske aktier eller for få teknologiaktier? Det kan du måske få svar på nu. Euroinvestor søger læsere, der vil dele sin portefølje med en af vores dygtige eksperter. Du kan stille spørgsmål og få en vurdering af din porteføljes sammensætning og råd til, hvordan du måske kan forbedre den for at få et højere afkast og mindre risiko. Skriv til os på redaktion@euroinvestor.dk.