Henter kommentarer

Har tidligere anbefalet aktierne – ændrer holdning efter ny melding


Meldinger fra Rusland får Sydbank til sænke vurderingen af visse aktier.

Sydbank har længe ment, at europæiske aktier var mere attraktive end for eksempel amerikanske aktier, men nu sænker banken vurderingen. Afkastpotentialet er ikke nær så stort, lyder det, efter opgøret imellem Vesten og Rusland er trådt ind i en ny faste.

En potentiel europæisk energikrise truer ifølge Sydbank efter nye meldinger fra Rusland om lukning af gastilførelsen til Tyskland.

Læs også: Opråb til langsigtede investorer: Hvis du gør sådan, gør du det forkert

 

»Afbrydelsen af gasimporten via Nord Stream 1 er meget dårligt nyt. Energiforsyningskrisen rykker virkelig tæt på, hvis gasimporten forbliver stoppet. Vi er langt fra overbeviste om, at politikere og befolkning kan forberede sig på, hvad der potentielt venter i den kommende vinter,« skriver Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen.

Det vil få alvorlige konsekvenser for de europæiske virksomheder ifølge Sydbank. Derfor har Sydbank rykket de europæiske aktier ned i den røde og dårligste kategori på bankens afkastbarometer.

Læs også: Ser stort potentiale i 'billig' aktie: 'Galskab ikke at købe den'

»En energikrise vil få alvorlig betydning for indtjeningsudviklingen blandt de europæiske virksomheder, og vi vil kunne se frem til markant flere nedjusteringer og større skuffelser, end vi indtil nu har forventet,« skriver Jacob Pedersen.

Ifølge ham bliver det svært at lokke investorer til et Europa med energiudfordringer.

»Selv billig prisfastsættelse får desuden svært ved at lokke investorer til et Europa, der, hvad energiforsyning angår, pludselig kan komme til at ligne eksotiske lande på Emerging Markets mere end eksempelvis USA,« skriver Jacob Pedersen.

Læs også: Danske Bank: Det kan ende med at gøre rigtig ondt

Også de amerikanske aktier er i det røde felt på Sydbanks afkastbarometer. Alligevel er det i USA, aktieanalysechefen ser den bedste investeringsmulighed.

»Vi ser det bedste afkastpotentiale i de dyre, men indtjeningsstærke amerikanske aktier, der kan vise deres værd som »mindst usikker havn« i den næste periode,« skriver Jacob Pedersen.

De danske aktier ligger lidt bedre i Sydbanks afkastbarometer, end de andre europæiske aktier. Vurderingen af de danske aktier er niveauet over på det næstdårligste niveau ud af fire niveauer.

Læs også: Streamingtjeneste sikrer sig ny rekord – millioner så første afsnit af ny stor serie

Læs også: Der er fald på vej: Snart vil sommerhuspriserne også vende