Den amerikanske hedgefond og shortseller Hindenburg Research har atter en gang formået at sænke en aktie med en kritisk rapport efter selv at have spekuleret i kursfald.
Denne gang er det Tingo Group, som producerer løsninger til mobil-kommunikation, der tirsdag blev ramt af et kursfald på 48,2 pct.
I sin analyse skriver Hindenburg, at Tingo Group er en "exceptionel fidus med fuldstændigt fabrikerede regnskabstal", og Hindeburg stoler ikke på Tingos påstand om, at koncernen har flere betydende mobil-relaterede forretninger i det afrikanske land Nigeria.
Læs også: Den største fare ved P/E-tallet
Tingos topchef og grundlægger, Dozy Mmobuosi, hævdes også at have opdigtet store dele af sit CV, herunder en doktorafhandling og at han skulle have udviklet Nigeras første mobile betalingdsapp.
Hos Tingo afviser man derimod fuldstændig anklagerne.
»Tingo Group afviser kategorisk alle beskyldninger og fejlinformationen, som rapporten, udgivet af Hindeburg Research, opregner,« hedder det i en meddelelse.
Læs også: Storbank advarer: Disse aktier vil falde op til 10 pct. på få måneder
Heri fremhæves det også, at rapporten indeholder "utallige" fejl og "injurierende indhold", ligesom det påpeges, at Hindenburg ikke har henvendt sig til Tingo for at verificere sine påstande.
Tingos aktie bakkede også 13 pct. mandag, og aktien er faldet med samlet 75 pct. de seneste to-tre ugers handel.
Læs også: Hvor skal Novo-aktien hen? Her er 5 scenarier for dine Novo-aktier
Læs også: Aktiechef om Novo Nordisk: 'Der vil altid være støj i aktier'
.\˙ MarketWire
