Ardal Loh-Gronager har en lang række af tricks, når han investerer i aktier, og disse tricks ser ud til at virke, da han har tjent mere end 60 mio. kr. på aktieinvesteringer.

Den 34-årige forretningsmand og investor lancerede sammen med tre andre den britiske hedgefond Loh-Gronager Partners Global Fund i slutningen af 2022 med udgangspunkt i sin egen formue, skriver dagbladet Børsen.

En af hans tricks indebærer at tage udgangspunkt i ens eget liv og de ting, man omringer sig med.

»Brug dine kompetencer og din egen hverdag. Jeg plejer at sige til de studerende; lav en liste over alle de ting, du ejer og bruger. Hvilke selskaber kommer de fra? Har du en iPhone fra Apple eller en computer fra HP, og streamer du fra Netflix? Hvor tilfreds er du som kunde? Det er en god måde at begynde på, for så har du en naturlig interesse,« siger Ardal Loh-Gronager til Børsen.