Henter kommentarer

Henrik Drusebjerg får nyt job


Tidligere chefstrateg i Danske Bank Henrik Drusebjerg har fået nyt job i den Luxembourg-baseret velhaverbank Quintet.

Det skriver Quintet i en pressemeddelelse.

Den erfarne investeringssstrateg får med sit jobskifte nu rollen som chef for nordisk investeringsstrategi hos Quintet Private Bank.

»Quintet står for mig som en bank og formueforvalter der arbejder agilt, udviser lederskab gennem dygtig rådgivning og altid sætter kunden først. Derfor glæder jeg mig meget til at møde mine mange nye kolleger både i Danmark og på tværs af Europa. Og så glæder jeg mig selvfølgelig også til at sikre, at vi også fremover gør os fortjent til den tillid vi nyder hos de mange privatpersoner og familier, vi servicerer hver eneste dag,« udtaler han i pressemeddelelsen.

Henrik Drusebjerg kom til Danske Bank 1. oktober 2019. Før det var han chefstrateg hos Carnegie, hvor han var fra 2014 frem til 2019.

Inden da var han hos Nordea, hvor han var i perioden fra 2004 til 2014.

Læs også: Chefstrateg stopper i Danske Bank

Læs også: Novo i opsigtsvækkende stigning: Svarer til C25-selskab