Tirsdag kigger investorerne mod et dansk aktiemarked, der kommer til at hænge lidt mere med mundvigene efter en solid aktiefest mandag, hvor C25-indekset lukkede med et plus på 1,6 pct. i 1985,41.

Ambu er eneste regnskabsaktuelle selskab fra børsens øverste hylde, hvor prognoserne ved første øjekast ser ud til at være en spids til den svage side i forhold til estimaterne.

Stemningen er lidt negativ i Asien, og de amerikanske aktieindeksfutures peger også mod moderate fald på op til 0,2 pct.

Den samme tendens ses i futuren for det tyske DAX-indeks, der normalt er et godt barometer for det danske aktiemarked, der også indikerer et fald på 0,2 pct. når børsen åbner i Frankfurt klokken 9.

Ambu har tirsdag morgen leveret regnskab for det forskudte fjerde kvartal, hvor tallene lander tæt på de foreløbige tal fra nedjusteringen den 5. oktober.

Den organiske salgsvækst blev i hele 2020/21 på 16 pct., og i det nye regnskabsår ventes det niveau at blive fastholdt, da Ambu ser en vækst på 15-19 pct. i 2021/22.

EBIT-marginen før særlige poster landede i 2020/21 på 8,5 pct. mod ventet 8,8 pct. af analytikere adspurgt af Bloomberg News. Her venter Ambu for indeværende regnskabsår 7-9 pct.

Konsensusestimaterne for indeværende år lød ifølge JPMorgan på 19 pct. for den organiske salgsvækst og på 11,5 pct. for EBIT-marginen før særlige poster.

JPMorgan skød dog noget lavere på henholdsvis 16 og 8,6 pct.

Vestas er fortsat i fokus efter mandagens solide stigning på 6,7 pct. til 224 kr.

Mandagens stigning kom efter fredagens sene beroligende meldinger fra konkurrenten Siemens Gamesa. Onsdag sænkede Vestas selv forventningerne ved at nedjustere forventningerne til helåret.

Mandag efter lukketid sænkede den tyske konkurrent Nordex også sine forventninger til driften i år. Det var en større end ventet luns, Nordex har skåret af sine forventninger til driftsmarginen, vurderer Citigroup.

I sidste ende bliver det springene punkt, hvordan udgifterne til logistik og fragt - der lige nu er høje - vil udvikle sig over tid. Ifølge Siemens Gamesa ventes omkostningerne løbende at falde, mens Vestas forudser at de vil forblive høje.

Vestas får sænket sit kursmål med 5 kr. af JPMorgan til 190 kr., mens anbefalingen fortsat lyder "neutral". Det skriver Bloomberg.

Coloplast var også blandt mandagens store vindere i C25-indekset, hvor aktien blev sendt op med 5,6 pct. til 1115 kr. efter annonceringen af opkøbet af Atos Medical til 16 mia. kr.

Coloplast har efterfølgende fået løftet sit kursmål til 980 kr. fra 925 kr. af Danske Bank, der gentager den negative anbefaling "sælg".

ABGALK-Abelló har forud for torsdagens regnskab fået løftet anbefaling til "køb" fra "hold" af finanshuset ABG Sundal Collier. Det fremgår af data fra Bloomberg News. Kursmålet er i samme ombæring hævet til 3350 kr. fra 2885 kr.

Aktien steg mandag 1,1 pct. til 3000 kr.

Blandt sidepapirerne har Boozt også aflagt regnskab, hvor forventningerne til helåret er blevet fastholdt.Boo

Salget er i tredje kvartal steget til 1232,1 mio. svenske kr. fra 940,1 mio. svenske kr., mens driftsindtjeningen er faldet til 7,4 mio. svenske kr. fra 47,9 mio. svenske kr.

Boozt-aktien faldt mandag med 0,6 pct. til 108,20 kr.

Læs også: Nordnet forudser kurslussing til C25-aktie

Læs også: Boligudbuddet ligger fortsat bomstille

.\˙ MarketWire