Aktien i NKT har leveret solide afkast til investorerne det seneste år. Ser man tilbage på de seneste 12 måneder er aktien steget med over 43 pct., men er dog gået tilbage den seneste måned med 8 pct.

Spørgsmålet er så nu, om der ifølge de professionelle analytikere er udsigt til kursstigninger for investorerne eller ej.

14 analytikere har siden august og frem til i dag, tirsdag, haft aktien under luppen og er kommet med kursmål og køb-, hold- og sælg-anbefalinger. Seks analytikere har en købsanbefaling, fem en hold-anbefaling og tre en sælg-anbefaling.

Analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså det niveau, de i gennemsnit vurderer, at aktien vil nå inden for de næste 12 måneder, ligger på 974 kr. fra det nuværende niveau på 864 kr. Dermed forventer analytikerne, at NKT-aktien vil stige med knap 13 pct.

Blandt nogle af de mest positive over for NKT-aktien, finder man Jefferies, der har en købsanbefaling og et kursmål på 1.292 kr. Det indikerer et kurspotentiale på godt 50 pct. over det kommende år ifølge børshusets analyse.

I den anden ende af skalaen finder man UBS, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 495 kr. Det indikerer en kursrisiko på godt 43 pct. inden for de næste 12 måneder.

Læs også: NKT holder fast i ambitionerne og løfter sløret for udbytteplaner

Læs også: Økonom om ny Novo-aftale: Endnu en fugl på taget