Berta de Pablos-Barbier er navnet på den kommende topchef i Pandora, der overtager roret, når den nuværende, Alexander Lacik, går på pension i marts næste år.
Hun har været en del af smykkekæmpen siden 2024, og er i dag Chief Marketing Officer, CMO, i selskabet.
Berta de Pablos-Barbier er spansk statsborger og har 30 års international topledererfaring fra globale luksus- og forbrugervarebrands.
Hun har blandt andet været President & CEO for LVMH’s champagnebrands Moët & Chandon, Dom Perignon og Mercier.
Tidligere var hun Chief Growth Officer hos Mars Wrigley, CMO hos Lacoste og VP for Marketing & Communications hos Boucheron, som ejes af Kering.
I en meddelelse fra Pandora udtaler hun, at hun er beæret over, at hun næste år skal stå i spidsen for virksomheden.
»Jeg er beæret over at overtage rollen som CEO efter Alexander næste år. Under hans ledelse er Pandora blevet et ikonisk globalt brand, og vi har lagt en plan for vedvarende vækst som et tilgængeligt smykkefirma i mange år frem.«
Videre fra hende lyder det, at Pandora rummet et 'stadigt stort uudnyttet potentiale.
»(...) og jeg ser frem til at arbejde med vores fantastiske organisation og føre virksomheden ind i næste kapitel,« siger hun.




