Der blev spekuleret allerede inden nyheden kom.

Og spekulationerne holdte vand.

Afløseren for Jensen Huang bliver Nvidias finansdirektør Colette Kress. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Kress vil fortsætte som vicedirektør og finansdirektør, samtidig med at hun fungerer som midlertidig administrerende direktør, indtil en permanent efterfølger er udpeget. 

Allerede inden det stod klart udtalte Armina Rosenberg, porteføljeforvalter og medstifter af den australske hedgefund Minotaur Capital, til Bloomberg, at det ville være 'det naturlige midlertidige valg'.

»Colette Kress ville være det naturlige midlertidige valg. Hun har været finansdirektør i over et årti, hun er en af de mest kompetente topfolk, vi er stødt på,« udtaler hun ifølge mediet.

Rosenberg understreger, at markedet kender og har haft tillid til finansdirektøren.

Kress kom til Nvidia for 13 år siden og har fungeret som koncerndirektør og finansdirektør lige siden.

I sin tid hos selskabet har hun stået i spidsen for finansorganisationen og spillet en nøglerolle i selskabets vækst og udvikling, lyder det i pressemeddelelsen.

Før sin ansættelse hos NVIDIA tilbragte Kress næsten 25 år i finansroller hos førende teknologivirksomheder, herunder Cisco og Microsoft.

Bestyrelsen oplyser at jagten på en permanent administrerende direktør nu indledes, og at den vil overveje både interne og eksterne kandidater.