Henter kommentarer

Her er sidste uges vinder i aktiespillet


Tirsdag tikkede en særlig besked ind hjemme hos Nikolaj Thomsen, der står bag spillernavnet 'Zeus.'

Her fik han nemlig beskeden om, at han har vundet sidste uges ugepræmie i Millionærklubbens Aktiespil. Ugepræmien bliver givet til den spiller, som har formået at skabe det største afkast i den pågældende uge.

I den tredje uge af det otte uger lange aktiespil lød præmien på en champagne-middag for fire personer på Søllerød Kro v/ Bichel Vine til en værdi af 8.000 kr.

Millionærklubbens Aktiespil handler om at få en million fiktive kroner til at vokse mest muligt på otte uger. Førstepræmien er en investeringskonto hos Saxo Bank på 200.000 kr., mens der i løbet af spillet også uddeles ugepræmier for i alt 400.000 kr.

På nuværende tidspunkt er Nikolaj Thomsen fortsat at finde i toppen af aktiespillet med et afkast på 441,39 pct.

Det er aktier som Opendoor Technologies og Vista Gold, der har sikret ham sit flotte afkast.

Opendoor Technologies er en onlineplatform for salg af huse, og aktien er steget eksplosivt den seneste tid. Bare den sidste måned er Opendoor-aktien vokset med knap 136 pct.

Vista Gold driver guldminer, og også denne aktie har klaret det pænt på det sidste, hvor den er steget med knap 78 pct. den seneste måned.

Du kan se, hvordan det går med Nikolaj Thomsen og alle de andre håbefulde investorer i aktiespillet her.

Du kan vinde præmier for 600.000 kr. i Millionærklubbens Aktiespil. Du kan vinde hundredetusindevis af kroner i kontanter, rejser og hotelophold i Danmarks største aktiespil. Tilmeld dig spillet her og dyst mod Millionærklubbens kendte ansigter her.