Henter kommentarer

Her er storbanks aktiefavoritter til den sidste del af 2023


Årets første seks måneder har budt på flotte aktiestigninger – og vil man fortsætte året med at være i plus, har Credit Suisse et bud på, hvor man kan kigge hen. 

Kigger man på MSCI World-indekset, der afspejler hvordan aktierne har klaret sig i mere end 20 udviklede lande, lyder stigningen på knap 14 pct. siden januar.

Finanshuset har ifølge det amerikanske medie CNBC bedt hver af deres aktieanalytikere om at udvælge én aktie, der ventes at klare det godt i årets sidste halvdel.

Her er et par, af aktierne:

Alcoa
Analytikeren Curt Woodworth har fremhævet aluminiumsproducenten Alcoa, der siden årsskiftet er bakket mere end 20 pct.

Han mener, at de stigende aluminiumspriser vil hjælpe aktien godt på vej.

»Aluminium har en overbevisende sekulær efterspørgselsvækst drevet af øget forbrugerpræferencer for bæredygtige materialer, da alumium er uendeligt genanvendeligt,« lyder det blandt andet fra analytikeren.

Læs også: Så meget skal du spare op til en god alderdom

Curt Woodworth er ikke den eneste, der ser et potentiale i det amerikanske selskab. På Wall Street har analytikerne i gennemsnit en køb-anbefaling.

International Game Technology
Spilaktien International Game Technology har haft et stærkt første halvår, og siden januar er aktien braget frem med mere end 40 pct.

Analytikeren Ben Chaiken ser fortsat potentiale for aktien, og han vurderer, at aktien kan fordoble sin værdi i løbet af det næste år.

Insmed
Biotekselskabet Insmed er også en af Credit Suisse-analytikernes favoritter. Judah Frommer vurderer, at aktien kan stige mere end 125 pct. i løbet af de kommende 12 måneder. Indtil videre er aktien steget knap 6 pct. i år.

Læs også: Sune ville gå på pension som 45-årig. Men efter et 'absurd år' er alt ændret

Læs også: NATO opfodrer til investeringer i våben – sådan gør danske pensionsgiganter