Her skal Ørsted-aktien hen ifølge analytikerne


Aktien i den danske energikæmpe Ørsted er steget med lige over 21 pct. siden årsskiftet.
Det gør aktien til den anden mest stigende C25-aktie i år, kun overgået af kabelkæmpen NKT.
Men hvor skal Ørsted-aktien hen herfra? Ser man på, hvad de øvrige analytikere i analysehusene mener om aktien, så er der fortsat et kurspotentiale at hente.
Der er ifølge Bloomberg 35 analytikere, der har dækning af Ørsted-aktien. Af dem har 14 en købsanbefaling, 20 analytikere har en hold-anbefaling, mens kun en enkelt af analytikerne har en sælg-anbefaling.
Læs også: Analytikerne ser kæmpe potentiale i Vestas-aktien
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de at aktien vil stige den kommende tid. De ser samlet set et kurspotentiale på næsten 15 pct.
De vurderer, at Ørsted-aktien kan bevæge sig imod 170 kroner, mod den nuværende pris på lige godt 149 kroner.
Den mest positive anbefaling finder man hos Morgan Stanley, der har en købsanbefaling og et kursmål på 225 kroner. De næste på listen er SB1 Markets og Danske Bank, der også begge har købsanbefalinger og kursmål på henholdsvis 220 og 210 kroner.
I den modsatte ende af skalaen finder man DZ Bank AG Research, der som de eneste har en sælg-anbefaling med et kursmål på blot 105,60 kroner.
Læs også: Analytiker om Mærsk: Det skal investorerne huske
Læs også: Efter Trump-løfte: Mærsk-chef afventer situationen
SÆRARRANGEMENT - Millionærklubben Eksklusiv: Aktiekonkurrencen er halvvejs i hus - Millionærklubben gør status
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem har førertrøjen på, her hvor halvåret melder sin ankomst? Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubbens faste panel stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer