Er det nu, man skal slå til? Aktien i det sociale medie Pinterest er faldet med over 38 pct. siden årsskiftet og har ligget nogenlunde i ro med et fald på mindre end én pct. den seneste måned.

Selskabet er kendt for at stå bag en platform, hvor brugere kan dele billeder via en digital opslagstavle - et såkaldt »mood-board«.

Spørgsmålet er nu, hvor aktien skal hen herfra?

Ser man på, hvad de professionelle analytikere mener om Pinterest-aktien, så kan aktien i det sociale medie have noget at byde på nu.

Der er ifølge Bloomberg 41 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 20 en købsanbefaling, mens 21 analytikere har en hold-anbefaling. Ingen analytikere har en sælg-anbefaling.

En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.

Læs også: Ny forudsigelse fra TSMC: AI-chipmangel vil vare i årevis

En hold-anbefaling betyder, at man som investor bør holde fingeren fra handelsknappen. Det betyder kort sagt, at hvis du allerede har Pinterest-aktien, skal du ifølge banken beholde aktien. Hvis du gerne vil have aktien, er det bedre at afvente udviklingen, indtil der kommer mere klarhed over, hvor aktiekursen skal hen herfra.

Kigger man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, forventer de, at aktien kan bevæge sig op mod knap 28 dollar. Det indikerer et kurspotentiale på 35 pct. fra den nuværende kurs lige under 21 dollar.

Blandt dem, der er mest positive over for Pinterest-aktien, finder man New Street Research, der har en købsanbefaling og et kursmål på 42 dollar efterfulgt af TD Cowen med en købsanbefaling og et kursmål på 38 dollar.

I den anden ende af skalaen finder man Jefferies og President Capital Management, der med hold-anbefalinger begge vurderer, at Pinterest-aktien kan ramme 21 dollar.

Læs også: Trump: Hizbollah har indgået våbenhvile med Israel

Læs også: Topchef måtte rette sig selv – så forsvandt 1.700 mia. kr. på en aften

SÆRARRANGEMENT - Millionærklubben Eksklusiv: Aktiekonkurrencen er halvvejs i hus - Millionærklubben gør status
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem har førertrøjen på, her hvor halvåret melder sin ankomst? Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubbens faste panel stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer