Aktien i et af de allerstørste gamingselskaber er blevet sendt ned med 24 pct. siden årsskiftet. Ser man på udviklingen over det seneste år, lyder faldet på 48 pct.

Der er tale om aktien i Ubisoft, som er kendt for computerspilserier som Assassin's Creed, Far Cry og Tom Clancy. Spørgsmålet er nu, om aktien skal fortsætte ned?

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Ubisoft-aktien, så er der forsigtig optimisme at spore.

Der er ifølge finanstjenesten Bloomberg 15 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 2 en købsanbefaling, mens 7 har en hold-anbefaling. 6 analytikere har en sælg-anbefaling.

Læs også: Chefanalytiker efter aftale: Usikkerheden ser ud til at være væk

En hold-anbefaling betyder, at man som investor bør holde fingeren fra handelsknappen. Det betyder kort sagt, at hvis du allerede har Ubisoft-aktien, skal du ifølge analytikerne beholde aktien. Hvis du gerne vil have aktien, er det bedre at afvente udviklingen indtil der kommer mere klarhed over, hvor aktiekursen skal hen herfra.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på 8,5 pct. De vurderer, at Ubisoft-aktien kan bevæge sig fra den nuværende kurs på 4,82 euro op til en kurs på 5,23 euro.

Det er analytikerne hos Wedbush, der har det mest optimistiske syn på Ubisoft-aktien. Her har man en købsanbefaling og et kursmål på hele 12 euro.

BMO Capital følger trop, også med en købsanbefaling og et kursmål på 7 euro.

I den anden ende af skalaen finder man Cantor Fitzgerald, som har en sælg-anbefaling og et kursmål på blot 3 euro. Også hos Oddo BHF har man de pessimistiske briller på. Her har man også en sælg-anbefaling et kursmål på 3,50 euro.

Læs også: Cheføkonom ser det gang på gang: Udbredt misforståelse koster danske boligejere dyrt – sådan undgår du at betale unødvendigt højt gebyr

Læs også: Årtier i finanssektoren har vist Frank Hvid Petersen, hvad investorer skal undgå: 'Det kan komme til at koste dig rigtig dyrt'

Millionærklubben

Nye meldinger om en (potentiel) snarlig fred mellem USA og Iran løfter humøret hos investorerne denne fredag. Spørgsmålet er, om investorerne tør sætte deres lid til, at aftalen bliver underskrevet og overholdt denne gang? Millionærklubbens faste paneldeltagere Lau Svenssen og Lars Persson kommer med deres vurdering i dagens program. Derudover vender vi Svenssens nyeste aktiesats og svarer på alle de lytterspørgsmål, vi kan. I studiet er teknisk analytiker ved Aktieraadet Lars Persson og chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg Lau Svenssen. Vært: Adam Geil

SÆRARRANGEMENT - Millionærklubben Eksklusiv: Aktiekonkurrencen er halvvejs i hus - Millionærklubben gør status
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem har førertrøjen på, her hvor halvåret melder sin ankomst? Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubbens faste panel stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer