Henter kommentarer

HIMS-aktien banker op - det er der sket

Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det amerikanske sundhedsfirma Hims & Hers Health har udvidet dets tilbud inden for fedmemedicin. Nu kan du få recept på den populære vægttabsmedicin Zepbound via dets hjemmeside. 

Tidligere har Hims & Hers Health kun solgt billigere kopier fra specialapoteker. Investorer har reageret ved at sende Hims-aktien ud i en stigning på op mod 14 pct. – den største stigning siden februar, skriver Bloomberg News.

Hims oplyser, at man nu kan kan en recept på Eli Lillys Zepbound via deres online lægeplatform. Det koster 1.899 dollar om måneden - svarende til omkring 13.000 kr.

Prisen er cirka 800 dollar højere end Novo Nordisk-konkurrenten Eli Lilly normalt tager, men hos Hims får du et medlemskab, ubegrænset kontakt med en læge og støtte under behandlingen oveni.

Hims vil også begynde at sælge en billigere version af slankemedicinen Saxenda, som er udviklet af Novo Nordisk. Saxenda tages som en daglig indsprøjtning.

Hims håber derved at kunne tiltrække flere kunder i det hurtigt voksende marked for fedmemedicin.