Det amerikanske sundhedsselskab Hims & Hers kom med årsregnskab for 2025 mandag aften.
Selskabet er især kendt blandt danske investorer, da Hims & Hers har lavet kopier af Novos fedmemidler.
Hims & Hers havde i fjerde kvartal af 2025 en omsætning på 617,8 mio. dollar samt driftsomkostninger for 435,2 mio. dollar. Begge tal lander en smule lavere end ventet af analytikerne, ifølge data fra Bloomberg.
Hims & Hers forventninger til første kvartal af 2026 endte også en del lavere, end analytikerne havde forudset.
Her ser selskabet, at omsætningen vil lande på 600-625 mio. dollar, hvor analytikerne ventede 653,9 mio. dollar.
Det justerede driftsresultat målt på EBITDA ventes i første kvartal at ende på 35-55 mio. dollar, hvor analytikerne havde set 83,6 mio. dollar.
De skuffende forventninger til fremtiden fik investorerne til at sende Hims & Hers-aktien ned med over 8 pct. i eftermarkedet.

