Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hæver styringsrenten med 0,75 procentpoint.
Det er det største rentehop, som centralbanken har vedtaget i 28 år, og man skal således skrue tiden tilbage til år 1994 for at finde en tilsvarende stigning.
»Dagens ekstraordinære renteforhøjelse viser med al tydelighed, at den amerikanske centralbank nu har sat alle midler i brug for at få nedbragt den historisk høje inflation,« fremhæver Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.
Forud før rentemødet var det varslet, at Federal Reserve (Fed) ville hæve renterne med 0,5 procentpoint. Men sidste uges tårnhøje inflationstal fra USA, der vidnede om prisstigninger på 8,6 pct, har ændret den forudsigelse.
Det tårnhøje inflationstal har fået flere til at spekulere i, om Fed ville finde det ekstra tunge renteskyts frem for at tæmme den buldrende inflation. Hvilket altså nu er tilfældet.
Blandt de spekulatorer var blandt andet den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. De satser desuden på, renten også vil blive hævet med samme sats i juli.
Den amerikanske renteforhøjelse vil også kunne mærkes herhjemme, fremhæver Tore Stramer, i form af faldende eksport til USA. Men også på andre parametre, lyder det:
»Men nok lige så mærkbart vil renteforhøjelser i USA også give højere rente herhjemme. Stramningen af pengepolitikken i USA vil derfor også kunne mærkes herhjemme i form af lavere økonomisk vækst og et nedadgående pres på boligpriserne.«
Hvis vi vender blikket mod Europa, så har den Den Europæiske Centralbank for få dage siden bebudet, at renten i eurolandene skal hæves med 0,25 procentpoint i juli. Det vil naturligt smitte af på dansk økonomi, da kronen er bundet op på euroen.
Læs også: Jyske Bank bekræfter forhandlinger med svensk gigant