I marts steg inflationen med 1,2 pct. hvis man sammenligner med samme måned året før.
Dermed er inflationen stigende for første gang i halvt år.
Det er især transportudgifterne, der har skubbet inflationen op, hvor højere priser på brændstof gør udslaget sammenlignet med februar, hvor inflationen landede på 0,7 pct., skriver Danmarks Statistik.
På trods af at tallet er højere end i februar, er det vigtigt at understrege, at inflationen stadigvæk ligger i den lave ende, forklarer privatøkonom i Sydbank, Brian Friis Helmer.
- Trods stigningen er niveauet for inflationen stadig til den lave side, og lønningerne løber dermed fortsat hurtigere end prisstigningerne, skriver han i en kommentar.
Kigger man fremad, kan der dog være en risiko for, at priserne på fødevarer og boliglån blusser op igen.
Efter en ellers rolig periode kan manglen på en langvarig løsning på krigen i Mellemøsten nemlig gøre det dyrere at fylde kurven i supermarkedet. Det skyldes, at de højere energipriser giver øgede omkostninger til transport og produktion.
Den stigende inflation kan også få Den Europæiske Centralbank til at hæve renten – noget, der ellers ikke var ventet. Krigen har allerede gjort det dyrere at få et lån med fast rente, og hvis renten stiger, vil boligejere med variabel rente også få en højere regning til sommer, skriver privatøkonomen.
Læs også: Selvom olieprisen er faldet markant, holder Lars Persson fast i sine olieaktier: Ser 'fede udbytter'
Læs også: Trump-optimisme sender aktier op: Her er fredagens finansielle overblik
Millionærklubben Eksklusiv: Fremtiden er teknologisk - sådan investerer du ind i den
Jungletrommerne har lydt længe, og det er næppe nogen nyhed: Kunstig intelligens og nye, teknologiske landvindinger vil fuldstændigt ændre den verden, vi kender af i dag. Men hvad er allerede kendte faktorer, og hvad er fri fantasi?
De ret så store spørgsmål sætter Millionærklubben til debat til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 22. april i et helhjertet forsøg på at vurdere, hvordan man investerer ind i en fremtid, ingen kender.
I løbet af aftenen bliver du klogere på de største tendenser inden for kunstig intelligens, og du får eksperternes bud på, hvad der investeringsmæssigt er "hot or not".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Bent Dalager, Innovation Lead & Partner hos KPMG,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Christian Jain Kongsted, investor og copytrader hos eToro.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer


