ASM International skuffer investorer med et regnskab, der viser markant færre ordrer end ventet i andet kvartal.
Den hollandske computerchip-producent ASM International - ikke at forveksle med den anden hollandske chipselskab ASML - oplever et markant fald på børsen efter offentliggørelsen af selskabets regnskab for andet kvartal.
ASM-aktien dykkede faldt mere end 10 pct., da det stod klart, at ordrerne lå langt under analytikerne i de store finanshuse havde regnet med, bemærker Sydbank.
ASM modtog ordrer for 702,5 mio. euro i kvartalet, hvilket er betydeligt lavere end de forventede 836,9 mio. euro., som analytikerne havde regnet med.
Driftsresultatet var dog en positiv overraskelse og landede på 258,5 mio. euro, hvilket overgik de forventede 225,7 millioner euro. Faldet i ordrer indikerer potentielle udfordringer for ASM fremadrettet, selvom det operationelle resultat var bedre end ventet.
ASM laver ligesom ASML begge maskiner til at producere computerchips, men de laver ikke det samme. De er derfor heller ikke konkurrenter, da deres maskiner bruges forskellig steder i produktionsfasen.
ASML laver litografimaskiner, som bruger lys til at overføre bittesmå mønstre til chippen – en slags avanceret 'printer' til chipdesign.
ASM laver maskinerne, der opbygger chippen - lag for lag - med tynde materialer gennem en proces kaldet atomlagdeponering.
