Først var det Mette Frederiksen, og nu er det Nicolai Wammen.

Flere gange den seneste tid har politikere opfordret investorer i Danmark til at investere i den europæiske forsvarsindustri. Senest kom opfordringen fra finansminister Nicolai Wammen (S) på et  investeringstopmøde med Tænketanken Europa og Forsikring & Pension. Det skriver Børsen.

Læs også: Råd fra aktieekspert: Pas på ned Novo-aktien - hold øje med USA

Hos handelsplatformen Nordnet oplyser landechef i Danmark Tine Vestergren Uldal, at interessen for at investere i forsvarsaktier er steget markant siden januar sidste år. Siden da er der kommet 26.000 nye investorer ind i såkaldte forsvarsaktier.

»Den er helt klart drevet fra politisk side. Man har været ude at opfordre til at investere i forsvarsindustrien over det sidste halvandet år,« siger Tine Uldal Vestergren til Børsen. 

Læs også: Better Collective opjusterer efter opkøb

Tidligere har vi her på Euroinvestor skrevet om, at tal for danske investorers køb af aktier på Nordnet i første kvartal understreger samme tendens. 

Her finder man blandt andet svenske SAAB, tyske Rheinmetall og norske Kongsberg i blandt de danske investorers udenlandske favoritaktier i perioden. Alle tre kategoriseres som forsvarsaktier. 

Du kan se hele listen over de 10 mest købte og solgte udenlandske aktier i første kvartal blandt de danske investorer på Nordnet her

Millionærklubben byder torsdag 23. maj indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Det skal handle om energi- og råvaremarkederne, og hvordan priserne på de globale råvaremarkeder vil blive påvirket af disse nye dagsordener fremover, og om der findes oplagte investeringsmuligheder i lige præcis de bevægelser.

Debatten styres af Millionærklubbens faste vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Ole Hansen, chefstrateg fra Saxo Bank, Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Global Risk Management og Lau Svenssen, fast deltager i Millionærklubben og chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg. Billetter kan købes her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Læs også: Amerikansk stjerneinvestor rykker rundt: Sælger ud af to kendte aktier

Læs også: Milliardinvestor sælger amerikansk aktier: Her satser han nu