Henter kommentarer

Hot børsfænomen er kommet til Danmark


Et fænomen, der har vendt op og ned på Wall Street, er blevet lanceret i Danmark. Det drejer sig om såkaldte spacs, der mandag blev introduceret på fondsbørsen i København, skriver Børsen.

»De sidste par måneder har der været meget snak og stor interesse for spacs, og vi har været i kontakt med interessenterne. Nu lancerer vi med rettidig omhu, så folk kan forholde sig til reglerne i Danmark og se, om det er noget for dem,« siger Carsten Borring, noteringschef hos Nasdaq Copenhagen, til avisen.

Spac står for 'special purpose acquisition company', og en spac noteres som en tom børsskal, som via noteringen rejser kapital. Den kapital skal bruges til at købe et privatejet selskab, som dermed bliver børsnoteret.

Som person bag spac'en har man 36 måneder til at finde et opkøbslå. I USA er der rejst 98 mia. dollar i 301 spacs i år.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Verdens vildeste virksomhed er et sandt monster

Læs også: ​Columbus-formand efter nyt opkøb: »Synes det er en rigtig god aktie«