En option er en aftale, som giver dig retten – men ikke pligten – til at købe eller sælge et aktiv til en bestemt pris inden for en fast periode. 

Det betyder, at du på forhånd aftaler en pris, som du eventuelt kan bruge senere

Det aktiv, som optionen handler om, kaldes det underliggende aktiv. Det kan for eksempel være aktier, aktieindeks, råvarer, obligationer eller valuta. 

Et konkret eksempel kan være, at du køber retten til at købe 50 aktier om tre måneder til en fast pris. Den faste pris kaldes strike-kursen (strike price).

Prisen på en option afhænger af flere ting. Den påvirkes blandt andet af, hvad det underliggende aktiv koster i dag, hvor meget prisen normalt svinger, og hvor lang tid der er til optionen udløber. Optioner kan løbe fra meget kort tid, som én dag, til flere år.

Læs også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Alle optioner har en udløbsdato. Inden denne dato skal du beslutte, om du vil bruge optionen. Det sker på exercisedatoen, hvor køberen skal tage stilling til, om vedkommende vil udnytte optionen. Det kunne eksempelvis være den 3. fredag i hver måned, skriver Handelsbanken og SparNord.

For europæiske optioner gælder det, at den først kan udnyttes på udløbsdatoen, mens amerikanske optioner kan udnyttes når som helst i optionens løbetid, lyder det.

Der findes to typer obligationer: Call-optioner og put-optioner.

En call-option giver dig retten til at købe et bestemt aktiv til en bestemt kurs.

En put-option giver dig retten til at sælge et aktiv til den aftalte pris.

I begge tilfælde er det vigtigt at huske, at du ikke er tvunget til at bruge optionen, hvis det ikke kan betale sig.

For at få denne ret skal du betale en pris, som kaldes en optionspræmie. Det er prisen, du betaler for optionen. 

Præmien afhænger især af, hvor lang tid optionen løber, og hvor meget prisen på det underliggende aktiv forventes at svinge. Når du køber en option, er der altid en modpart, som sælger optionen og modtager præmien. Hvis du vælger ikke at bruge optionen, beholder sælgeren præmien.

Optioner bruges også på store aktieindeks. Ifølge Danske Bank kan man købe en call-option, hvis man forventer, at markedet vil stige. Hvis man omvendt tror, at markedet vil falde, kan man købe en put-option.

Læs også: 12 børsudtryk, du bør kende

Læs også: Hvad er VIX – frygtens indeks?