Når bølgerne går højt på de finansielle markeder, søger mange investorer mod det, der ofte betegnes som en "sikker havn". 

Disse investeringer er kendetegnet ved deres stabilitet og evne til at bevare værdi, selv når verden er præget af usikkerhed.

Men hvad der var en sikker havn i de gode gamle dage, er ikke nødvendigvis et lige så sikkert tilflugtssted i dag.

Amerikanske statsobligationer er ikke, hvad de har været 
Traditionelt set har statsobligationer fra økonomisk stabile lande været en klassisk sikker havn. Når markederne er urolige, søger investorer ofte mod disse obligationer, da de er garanteret af kreditværdige og ansvarlige regeringer.

Amerikanske statsobligationer har længe været betragtet som en af de mest stabile investeringer. Men noget har ændret sig med Donald Trump bag roret.

Tidligere blev amerikanske statsobligationer omtalt som ”verdens mest sikre aktiv”, men hos visse investorer er de nu blevet ”persona non grata”. Tænk blot på et par danske pensionskasser.

Bekymringen skyldes, at udviklingen i USA's offentlige finanser fremstår uholdbar. En stigende offentlig gæld kombineret med højere renter øger risikoen for, at USA på sigt får vanskeligt ved at betale af på gælden. 

I øjeblikket bruger USA 1 dollar på at betale renter på gælden for hver 5 dollar, der indhentes i skatteindtægter.

Dertil kommer Trumps ønske om mere kontrol over den amerikanske centralbank, hvilket også har skabt usikkerhed blandt investorer i amerikanske statsobligationer. 

Trump vil gerne have lavere renter, hvilket kan føre til højere inflation, dollarsvækkelse og dermed udhule værdien af statsobligationer. 

Risikoen for at han vil gennemtrumfe en obligationsombytning til 100-årsobligatoner med markant lavere nutidsværdi ulmer også i baggrunden.

Selvom amerikanske statsobligationer formentlig stadig kan fungere som en sikker havn i perioder med global usikkerhed, er deres status ikke længere lige så urokkelig som tidligere – især hvis bekymringerne netop udspringer af statsgæld eller politisk ustabilitet i USA.

Dollaren har mistet noget af sin tiltrækningskraft
Valutaer som den amerikanske dollar og schweizerfrancen har også været populære sikre havne. 

Disse valutaer har en tendens til at styrkes under globale kriser, når investorer bevæger sig væk fra mere risikable aktiver og mod valutaer fra økonomisk stabile lande.

Under normale omstændigheder styrkes dollaren typisk, når de amerikanske renter stiger, eller når global usikkerhed øges. Men igen har noget ændret sig.

Sidste forår blev denne klassiske sammenhæng delvist brudt, idet der har været perioder, hvor renterne i USA steg, samtidig med at dollaren svækkedes. Den konfrontatoriske linje fra

Trump-administrationen skaber jævnligt tvivl om USA’s fremtidige rolle i verdensøkonomien og det får investorer til at søge mod mere stabile alternativer og dermed væk fra amerikanske aktiver – herunder dollaren.

Guld er den gyldne mulighed
Traditionelt set har guld været en af de mest populære sikre havne. I tider med global uro eller store udsving på aktiemarkedet har investorer ofte søgt mod guld.

Det ædle metal har gennem årtusinder været betragtet som en solid værdiopbevaring, især i perioder med inflation eller økonomisk tumult. 

Guld er ikke bundet til en specifik valuta eller stat, hvilket gør det mindre sårbart over for politiske og økonomiske kriser. 

Væksten i mængden af guld er beskeden og næsten konstant (knap 2 pct. om året), hvilket betyder, at når efterspørgslen stiger – som det ofte sker under økonomisk og geopolitisk uro – er det kun prisen, der kan tilpasse sig, da udbuddet ikke hurtigt kan ændres.

Guldprisen skyder ofte i vejret, når Trump skaber overskrifter med sine bombastiske udmeldinger. 

Man fristes til at sige ”den enes død, den andens brød”, da gulds position som sikker havn styrkes, når tidligere traditionelle sikre havne som dollaren og amerikanske statsobligationer mister noget af deres særstatus.

Guldprisen er steget kraftigt, men der har også været betydelige udsving allerede i år. Der kan sagtens fremadrettet komme midlertidige tilbagefald i guldprisen, men det ændrer ikke

på, at de langsigtede driver for guld er intakte og at guldets rolle som stabilisator i porteføljen fortsat er velbegrundet.

Risikospredning er vigtig
En sikker havn er ikke en garanti mod tab, men snarere et værktøj til at reducere risikoen og bevare værdien i turbulente tider. 

God risikospredning handler dybest set om at investere i forskellige aktiver, der ikke altid bevæger sig i takt. På den måde kan du balancere udsving og opnå mere stabile afkast.

Vi anbefaler, at guld udgør op til 5 pct. af din portefølje og at du generelt sørger for ikke at have alle æg i én kurv.

Denne kommentar er skrevet af Sofie Manja Eger Huus, seniorstrateg i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.