Russell 2000 er et amerikansk aktieindeks, der følger udviklingen for 2.000 mindre børsnoterede selskaber i USA.

Det bruges ofte som et billede på, hvordan små og mellemstore virksomheder klarer sig på markedet.

Modsat store indeks som S&P 500, der dækker de største selskaber (som Apple og Microsoft), viser Russell 2000, hvordan det går for mindre selskab, som ofte er mere følsomme over for ændringer i økonomien.

Små virksomheder bliver hårdere ramt af økonomisk usikkerhed. Det ses i indeksets udvikling.  

Efter Trumps valgsejr i 2024 steg aktierne i indekset kortvarigt på grund af håb om færre regler. Aktierne toppede i november 2024, men siden da har investorer solgt ud af aktierne.