Henter kommentarer

Hvem bliver statsminister? Bookmakere har én klar favorit


Er det Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) eller Søren Pape (K), der kan sætte sig i statsministerstolen de kommende fire år?

Det spørgsmål er der ingen, som endnu kender svaret på. Men der er mange, som har bud.

Bookmakere – altså dem, der tjener penge på, at man oddser på for eksempel sport – har også fundet regnemaskinerne frem og givet deres besyv med, skriver Ritzau.

Og de største spilhjemmesider giver allesammen de laveste odds til Mette Frederiksen som vinder af valget.

Med andre ord: Bookmakere, hvis forretning er bundet op på, at de kan regne rigtigt, vurderer, at Mette Frederiksen fortsætter i embedet som statsminister.

Ifølge Ritzau giver et odds på Mette Frederiksen som statsminister på danskespil.dk pengene 1,85 gange tilbage.

Spilhjemmesiderne er desuden alle enige om, at Jakob Ellemann-Jensen (V) er den næste i rækken. LeoVegas giver en chance på 3,0, mens Søren Pape giver 3,25 igen.

Moderaternes Lars Løkke Rasmussen ligger på fjerdepladsen på alle spilhjemmesider.

Læs også: 'En destruktiv satan af et pelsdyr': Det er Danske Banks råd til kunderne nu

Læs også: Putin beslaglægger Europas største atomkraftværk