Henter kommentarer

Hvor skal Novo-aktien hen? Her er 5 scenarier for dine Novo-aktier


Hvor skal aktien i Novo Nordisk nu hen?

Det er det store spørgsmål, efter den danske medicingigant har oplevet en kursfest uden lige på over 19 pct. siden årets start.

Den seneste tid er Novo Nordis-aktien især drevet af hypen omkring fedme og deres fedmemiddel, Wegovy, skriver Jyske Bank i en analyse tirsdag.

Dog er der stadig nogle lande og betalere, som fortsat holder lidt igen med støtten eller tilskuddet.

Læs også: Lau Svenssen: 3 langsigtede aktier i stedet for Novo-aktien

Det kan blive ændret, når resultaterne fra det kommende SELECT-studie bliver annonceret i juli-august, hvilket også kan give et yderligere boost til Novo Nordisk-aktien.

»I SELECT undersøger Novo, om brugen af fedmemidlet Wegovy kan reducere risikoen for hjertekar-tilfælde, for eksempel blodpropper. Gode resultater vil være en positiv katalysator for at udvide tilskuddet og dækningen af Wegovy,« skriver Jyske Bank.

Forventningerne er, at brugen af Wegovy vil reducere risikoen for hjertekar-tilfælde med 17 pct. Men hvad end udfaldet bliver, kan det få væsentligt indvirkning på aktiekursen.

Læs også: Sune ville gå på pension som 45-årig. Men efter et 'absurd år' er alt ændret

Her er de 5 scenarier, som Jyske Bank ser for Novo-aktien, alt efter hvad SELECT-resultaterne vil vise:

  1. Jubeloptimistisk scenarie: >20 pct. reduktion vil sende Novo-aktien op med 6-10 pct.

  2. Optimistisk scenarie: 17-20 pct. reduktion vil sende Novo-aktien op med 2-6 pct.

  3. Hovedscenarie: 17 pct. reduktion vil sende Novo-aktien op med 0-2 pct.

  4. Øv-scenarie: 11-17 pct. reduktion vil sende Novo-aktien ned med 2-6 pct.

  5. Skrækscenarie: <11 pct. reduktion vil sende Novo-aktien ned med 6-15 pct.

Læs også: Novo Nordisk annoncerer muligt opkøb

»Et positivt nyhedsflow og stærke vækstudsigter kan sende aktien højere, men vi vurderer også, at forventningerne til Novo er presset op, hvilket øger risikoen for skuffelse, og vi ser kun begrænset upside-potentiale,« skriver Jyske Bank.

Derfor anbefaler banken investorerne ikke at supplere yderligere op i Novo Nordisk-aktien, men at holde fast og udnytte det positive momentum i aktien – og muligvis overveje at tage lidt profit.

Læs også: Chefhandler: Dansk folkeaktie er priset til perfektion

Læs også: Som ung brugte hun hele børneopsparingen på et gulvtæppe i en lejebolig – i dag kan hun gå på pension 10 år før tid