Inden midnat natten mellem mandag og tirsdag er det aktionærerne i Topdanmarks sidste chance for at komme med sin holdning til den finske gigant Sampos opkøb af det danske forsikringsselskab.
For at opkøbet kan blive gennemført kræver det 90 pct. af aktierne, og dermed skal ejerne af de aktier stemme for opkøbet, for at det kan gennemføres.
Og det kan blive en udfordring, da hele 16 pct. af investorerne i Topdanmark er privatpersoner og personligt ejede virksomheder, skriver Børsen.
Det har øget arbejdsbyrden for Sampo, da det er et større informationsarbejde, når man skal nå ud til alle de små privatinvestorer fremfor kun at skulle informere de store investorer, påpeger Mikkel Emil Jensen, der er aktieanalytiker i Sydbank, til Børsen.
Tidligere har vi her på Euroinvestor skrevet om, at hvis opkøbet gennemføres, så vil Topdanmark-aktien være fortid på den danske børs. I stedet vil alle aktionærer i det danske selskab få 1,25 aktier i den nye danske sekundære notering af Sampo for hver af sine Topdanmark-aktier.
Sammenlægningen blev varslet tilbage i juni, hvor Sampo meddelte, at selskabet havde i sinde at købe resten af forsikringsselskabet. På nuværende tidspunkt er den finske forsikringskæmpe allerede storaktionær i det danske selskab.
Sampos største aktiv er forsikringsselskabet IF, som er til stede i flere lande blandt andet Danmark.
Læs også: Investorer holder vejret: Aktieanalysechef forudser turbulente tider for danske investorer
Læs også: Markedsanalytiker: En simpel investeringsstrategi til at komme i gang