Vi har netop fået indblik i, hvordan prisstigningerne ser ud i USA.

Inflationen for marts lyder på 3,3 pct., når man sammenligner med samme måned sidste år.

Det er lidt lavere, end markedet havde ventet. En spørgeskemaundersøgelse, som datatjenesten Bloomberg står bag, viste, at markedet ventede, at inflationen ville lande på 3,4 pct.

Det er markant højere end i februar, hvor tallet lød på 2,4 pct.

Det er især stigningen i olieprisen, som kommer i kølvandet på krigen i Iran, som trækker priserne op, lyder det fra Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit i en kommentar.

»Afhængigt af hvordan forhandlingerne mellem krigens parter udvikler sig, så kan der endda vente endnu større stigninger i april. Det skyldes, at oliepriserne indtil nu har ligget højere i april end i marts,« skriver han.

Intet tyder dog på, at inflationen får den amerikanske centralbank til at skrue på renten, vurderer chefstrategen.

»En ny periode med stærkt forhøjet inflation i USA, hvor inflationen i mere end 5 år har ligget over målsætningen, får sikkert centralbanken til at udskyde den næste rentesænkning.«

Nykredit venter først, at renten igen bliver sænket i december.

Hos Sampension er dagens tal med til at slukke håbet om nye rentenedsættelser.

Sådan lyder vurderingen fra Philip Jagd, der er aktiechef i pensionskassen.

»Man skal ikke forvente rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank. Og der er nærmest statsgaranti for, at Jerome Powell på sit sidste rentemøde som centralbankchef i slutningen af april ikke kommer Trump i møde på præsidentens hyppigt fremsatte ønske om lavere renter,« udtaler han i en kommentar.

Den amerikanske centralbank frygter, at prispresset forplanter sig til kerneinflationen, der er inflationen renset for volatile energi og fødevarepriser.

»Det vil tage tid at affærdige den bekymring,« siger Philip Jagd.

Inflationstallene er vigtige, fordi det har betydning for renteniveauet i USA. Den amerikanske centralbank har nemlig to opgaver; man skal sikre fuld beskæftigelse og en stabil prisudvikling omkring 2 pct.

Læs også: Goldman Sachs ser stort potentiale i dansk aktie: Spår kursfest trods hug til kursmålet

Læs også: Investeringsdirektør om negativt afkast: 'Markederne har det med at rette sig'

Millionærklubben

En hæsblæsende børsuge ser ud til at blive lukket ned på positiv maner efter optimisitiske indikationer på en fredsaftale mellem USA og Iran.  Spørgsmålet er, om investorerne er for hurtige på aftrækkeren? Og om der venter en regning i horisonten?   Det diskuterer dagens panel i Millionærklubben denne fredag, hvor vi også skal forsøge at svare på så mange lytterspørgsmål som muligt.  Panelet består i dag af aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen og chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg Lau Svenssen. Vært: Adam Geil 

Millionærklubben Eksklusiv: Fremtiden er teknologisk - sådan investerer du ind i den

Jungletrommerne har lydt længe, og det er næppe nogen nyhed: Kunstig intelligens og nye, teknologiske landvindinger vil fuldstændigt ændre den verden, vi kender af i dag. Men hvad er allerede kendte faktorer, og hvad er fri fantasi?

De ret så store spørgsmål sætter Millionærklubben til debat til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 22. april i et helhjertet forsøg på at vurdere, hvordan man investerer ind i en fremtid, ingen kender.

I løbet af aftenen bliver du klogere på de største tendenser inden for kunstig intelligens, og du får eksperternes bud på, hvad der investeringsmæssigt er "hot or not".

Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:

Bent Dalager, Innovation Lead & Partner hos KPMG,

Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,

og Christian Jain Kongsted, investor og copytrader hos eToro.

I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer