De irske myndigheder med ansvar for beskyttelse af borgernes privatliv har mandag idømt en rekordstor bøde til det sociale medie Instagram, som ejes af Meta Platforms.

Det skriver Reuters.

Bøden på 405 mio. euro uddeles efter en undersøgelse, som startede i 2020, af Instagrams håndtering af data tilhørende mindreårige brugere i aldersgruppe 13-17 år, der fik lov til at åbne virksomhedskonti på Instagram, hvor email-adresser og telefonnumre blev vist offentligt.

»Vi træf vores endelig beslutning fredag, og den indeholder en bøde på 405 mio. euro,« siger en talsmand for Irelands Data Protection Commissioner, DPC, ifølge Reuters.

Meta Platforms, som også ejer Facebook og Whatsapp, planlægger at appellere bøden, siger en talsmand for selsklabet. Instagram opdaterede i 2021 sine indstillinger og har siden udviklet nye funktioner, der skal beskytte teenageres data.

Sidste år gav DPC også en bøde på 225 mio. euro til Whatsapp for ikke at leve op til EU's dataregler.

.\˙ MarketWire