Intel oplevede en stigning på omkring 15 pct. i eftermarkedet, efter den amerikanske chipproducent fremlagde sit regnskab for årets første tre måneder. Stigningen kommer, selvom selskabet rapporterede et underskud på 4,3 mia. dollar.

Underskuddet skyldes primært markant stigende driftsomkostninger under posten »restrukturering og andre omkostninger«, som voksede fra 156 mio. dollar sidste år til 4,1 mia. dollar i 2026. Selskabet oplyser ikke den præcise årsag til denne stigning.

På trods af det voksede Intels omsætning med 7,2 pct. til knap 13,6 mia. dollar. Den største vækst kom fra selskabets datacenterforretning, hvor salget steg med 22 pct. til 5,1 mia. dollar, drevet af en stigende efterspørgsel på processorer.

Udviklingen giver håb for Intel, som tidligere har kæmpet med at følge med konkurrenter som Nvidia og TSMC og gribe mulighederne inden for kunstig intelligens.

Hvis du gerne vil være klogere på Nvidia, Intel, Micron Technology, TSMC og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.

Bogen giver et levende indblik i, hvordan små stykker silicium er blevet en af de vigtigste råvarer i verdensøkonomien, og hvordan chipproducenter har formet alt fra den digitale revolution til den moderne geopolitik.

Chris Miller gennemgår udviklingen af nogle af verdens mest kendte selskaber, men stiller også skarpt på de globale forsyningskæder, der gør teknologien både sårbar og strategisk altafgørende.

Centralt i fortællingen står magtkampen mellem USA og Kina, hvor chips er blevet et våben i den teknologiske rivalisering.

Læs også: Investeringschef har lavet skyhøjt afkast i år: Her er hans vinderaktier

Læs også: Dette teknologiselskab er storbankens favorit: Ser kæmpe potentiale