USA's præsident Donald Trump vil gøre det billigere for chipselskaberne at bygge fabrikker i USA.
Et nyt lovforslag, som Senatet netop har godkendt, øger skattefradraget fra 25 til 35 pct. for virksomheder som Intel, Micron Technology og TSM. De skal bare begynde at bygge fabrikkerne i USA inden udgangen af 2026.
Det skal styrke den indenlandske produktion af computerchips og mindske afhængigheden af Asien, skriver CNBC.
Loven viderefører elementer fra en tidligere plan under Biden-administrationen. Trump har dog udtalt, at han foretrækker at anvende told på importerede chips frem for at yde direkte tilskud.
Før lovforslaget kan træde i kraft, skal det dog også godkendes af Repræsentanternes Hus.
Hvis du gerne vil være klogere på Micron Technology, TSMC, Nvidia og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'. Det dykker ned i udviklingen af verdens kendte og populære computerchip-selskaber. Omdrejningspunktet er de enkelte selskaber og især magtkampen imellem USA og Kina.

