Volvo har landet en ordre fra DFDS på 100 el-drevne lastbiler.
Det oplyser Volvo ifølge Bloomberg News og Dow Jones Newswires onsdag morgen.
Hidtil har interessen for el-drevne lastbiler været miminal på grund af køretøjernes begrænsede mulighed for at køre længere distancer. Men markedet er efterhånden ved at udvikle sig hjulpet på vej af internationale målsætninger om nul-emission.
Blandt de største producenter på markedet er Volvo, Daimler Trucks & Buses og Traton, mens også Tesla og Nikola ønsker at byde sig til.
Den svenske virksomhed, der er verdens næststørste producent af lastbiler, skal efter planen levere lastbilerne i fjerde kvartal af 2022.
Lastbilerne, som DFDS har lagt ordren på, vil kunne køre op til 300 kilometer per opladning.
Volvo har solgt omkring 95.000 el-drevne lastbiler i første halvår.
Læs også: Danske Bank: Disse aktier kan beskytte dig mod inflation
.\˙ MarketWire