Henter kommentarer

Invest-fonde er som nat og dag: "Det minder om 1999"

Foto: ANDREW BURTON
Vis mere

 

En gennemgang af de danske investeringsforeningers afkast afslører markante forskelle selv inden for samme investeringstemaer. Det skriver Finans. Nogle fonde har ekstremt høje afkast, mens andre stadig roder rundt med store negative afkast. Blandt fonde med fokus på globale afkast er der 40 procentpoint mellem top og bund.

»Vi har haft et usædvanligt år, hvor investorerne flokkes om de store successer blandt vækstaktierne som Tesla, der drømmer om at disrupte en industri. Imens dumper investorerne de traditionelle selskaber. På mange måder minder det, om det vi så under dotcom-bølgen i 1999,« siger direktør Jeppe Christiansen, Maj Invest.

Maj Invest Vækstaktier har et afkast på knap 12 pct. for de første ni måneder, kun overgået af Maj Invest Global Sundhed, der har givet godt 18 pct. Dårligst ser det ud for Bankinvest Value, der er faldet 21,69 pct. i afkast, skriver Finans.

Læs også: Amerikansk storbank ser kæmpe potentiale i Mærsk-aktierne

Læs også: Små banker opjusterer på stribe