Det kan være en dyr fornøjelse at kaste sig ud på aktiemarkedet uden en solid plan og uden forståelse for risiko.
Den lektie lærte den i dag 53-årige stifter og administrerende direktør i investeringstjenesten Norm Invest, Anders Hartmann, på den hårde måde som ung. Dengang tabte han 1 million kr. på fejlslagne investeringer. Nu advarer han unge om at begå samme fejl og kommer her med sine bedste råd til, hvordan man kan få sine penge til at vokse uden at få ondt i maven.
Anders Hartmanns investeringsrejse blev skudt i gang af en pæn gevinst, han havde fået med sig efter at have solgt sin første lejlighed.
»Jeg havde solgt min et-værelseslejlighed i Ordrup, som jeg havde købt for 300.000 kr., da jeg var 18 år,« fortæller han.
Salget resulterede i en skattefri boliggevinst på 200.000, som han »skyndte sig« at smide i internetaktier.
»Internetaktierne var hotte dengang i slutningen af 1990erne og boomede helt vildt,« fortæller Anders Hartmann, der selv arbejdede inden for internetbranchen.
Hurtigt voksede pengene, der var investeret i børsnoterede it-aktier fra hele verden, og pludselig var de 200.000 kr. blevet 1 million kr. værd.
»Jeg følte mig som en verdensmand. Pengene voksede helt vildt, og jeg tjente flere penge på aktier, end jeg gjorde på at arbejde. Det var rigtig mange penge dengang for mig, der var relativt ung,« fortæller Anders Hartmann.
Men pludselig forsvandt euforien. It-boblen – også kendt som dot com-boblen – sprang.
»Min portefølje gik i nul. Jeg mener, at halvdelen af de selskaber, jeg havde aktier i, gik konkurs. Så jeg mistede al min gevinst og en stor del af de 200.000 kr., som jeg startede med,« siger Anders Hartmann, hvis selvopfattelse af at være en succesfuld investor blev erstattet af en forslået selvtillid.
»Det var ikke en behagelig følelse at gå fra 1 million. kr. til omkring 50.000 kr. Det var ikke rart at se pengene tjent fra min lejlighed gå op i røg,« uddyber han og peger på en ny undersøgelse, som Norm Invest og Norstat står bag.
Den indikerer blandt andet, at cirka hver femte unge investor i alderen 18-34 år har oplevet fysisk ubehag som ondt i maven, hovedpine og søvnbesvær på grund af investeringer, at lige så mange af de unge investorer ofte eller en gang imellem holdes vågen om natten af tanker om deres investeringer.
Anders Hartmann genkender de følelser og mener, at mange kunne undgå dem ved at lægge en klar strategi, inden de investerer.
Mange danskere væltede ud på aktiemarkedet i kølvandet på coronakrisen, og som Anders Hartmann formulerer det, »var det ligegyldigt, hvad du købte i 2020 og 2021« for det hele steg.
»Nu er det blevet lidt mere normale aktieår, påpeger Anders Hartmann:
»Vil man gerne investere, så handler det om at få fastlagt formålet, sin tidshorisont og sin risikotolerance.«
»De ting havde jeg slet ikke tænkt over, dengang jeg investerede min første formue, og så kendte jeg ikke forskellen på at investere og spekulere.«
Spekulation er ifølge Anders Hartmann, når man satser på få enkelte aktier. Har man i stedet en strategi for, hvornår man skal bruge sine penge og griber det mere professionelt an, så bliver det til investering.
Tal viser da også, at danskerne er vilde med enkeltaktier, og i Danske Bank har seniorstrateg Natalia Setlak for nylig advaret om at fylde sin portefølje op med enkelte selskaber uden at have en klar strategi.
Det gjorde hun på baggrund af en spørgerunde baseret på tal fra Dansk Aktionærforening. Den viser, at danskerne har størst tiltro til danske aktier, der har klaret sig dårligere end det brede aktiemarked.
Anders Hartmann er glad for, at danske unge investerer, fordi det blandt andet kan være med til at give mere økonomisk frihed.
»Men man bør måske stille sig et overordnet spørgsmål: Skal jeg overhovedet selv investere, eller skal jeg få nogen til at gøre det for mig?« siger han.
I dag har Anders Hartmann en helt anden tilgang til investering end han havde som ung: 80 pct. af sine investerede penge er placeret i brede, globale fonde, mens de resterende 20 pct. bliver sat i enkeltaktier.
»De brede investeringer er den solide rugbrødsmotor, der i gennemsnit giver et afkast på 6-8 pct. om året, og så har jeg min satellitportefølje på siden, hvor der kan ske alt muligt. Det går meget op og ned, men det er jeg også bevidst om, modsat da jeg var ung.«