Henter kommentarer

Investeringsfond om grøn dansk aktie: Vi har aldrig fundet den attraktiv


Risikoen er for stor i Green Hydrogen Systems.

Sådan lyder vurderingen fra Thomas Tang, som er partner i investeringsfonden Medium Invest. Han var gæst i mandagens udgave af Euroinvestors podcast Millionærklubben.

»Vi bliver langt væk. Vi har aldrig fundet Green Hydrogen Systems attraktiv. Vi synes, at der er for stor teknologisk risiko og for lang vej til, at de bliver profitable,« siger Thomas Tang i Milionærklubben.

Læs også: Tordner mod dansk selskab: 'Dårlig, skuffende og utilstrækkelig'

Den hårde vurdering af det lille danske selskab, som laver elektrolyseanlæg til produktion af brint, kom på banen, da snakken faldt på fortegningsemissioner. Det er en måde, hvorpå selskaber kan sælge nye aktier for at hente penge.

Green Hydrogen Systems lavede tidligere i juni en sådan emission, men muligheden for at købe de nye aktier i selskabet, fik ikke Thomas Tang til at slå til.

»Det er et af de selskaber, hvor det var oplagt, at det var en dårlig fortegningsemission,« siger Thomas Tang.

Udbydelsen af de nye aktier lukker 30. juni, og selskabet håber på at kunne rejse 469 mio. kr. gennem emissionen.

Læs også: C25-aktie topper giftig liste: Se de 10 mest shortede danske aktier

Læs også: Aktieveteran har gjort det: ‘Selvfølgelig kan man slå markedet’