Investeringsøkonom om DSV-aktien: Den bør stige

Investorerne bør tage godt imod det regnskab, som transport- og logistikkæmpen DSV torsdag har fremlagt.
Sådan lyder det fra Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.
Mere præcist mener Per Hansen, at DSV-aktien 'bør køre en kursstigning hjem'.
Han hæfter sig ved, at DSV-konkurrenten Kühne Nagel har nedjusteret sine forventninger i dag.
- På den baggrund og fordi DSVs nedpræcisering ligger over konsensus og reelt er ret lille, bør investorerne tage godt imod tallene.
DSV har i forbindelse med regnskabet indsnævret sin forventning til året for driftsresultatet, EBIT, før særlige poster.
Tallet ventes at lande intervallet 19,5–20,5 mia. kr., og det er ifølge Per Hansen mindre end ventet.
Ligeledes hæfter han sig ved, at integrationen af DB Schenker er kommet op i gear efter andet kvartal, hvor 'DSV var lidt efter planen'.
- Tallene er bedre end ventet og noget bedre end frygtet. For optimisterne er håret i suppen, at de samlede synergier fortsat forventes på 9 mia. (mulighed for opjustering i 2026), og at de fortsat forventes fuldt indfaset i 2028 (mulighed for opjustering = tidligere), skriver Per Hansen videre.


Stor guide: 57 geniale gaver

Beyond Meat steg næsten 150 pct.