Henter kommentarer

Investeringsøkonom om Tesla-regnskab: »Ikke noget at skrive hjem om«


Verdens største bilproducent målt på markedsværdi kunne mandag offentliggøre regnskab for årets første tre måneder.

Regnskabet kunne blandt andet afsløre, at omsætningen i Tesla er vokset med 74 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, og at selskabet i årets første kvartal omsatte for 6 mia. dollar.

Alligevel er det ikke nok til at imponere Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet. Renser man regnskabet for såkaldte »miljøkredits« på 518 mio. dollar og fortjenesten ved salg af bitcoin, lyder Teslas resultat for årets første tre måneder, ifølge ham, noget anderledes og lander på et underskud på 181 mio. dollar.

Læs også: Tesla henter stor gevinst på bitcoin

»Tesla er spektakulær og det er aktiekursen også. Regnskabet var i  sig selv ikke noget specielt at skrive hjem om, og renset for ekstraordinære poster, som fortjeneste ved salg af Bitcoin, selv for Elon Musk må siges at være, havde Tesla underskud i kvartalet,« skriver han i en kommentar tirsdag morgen.

Efter det amerikanske marked lukkede sent mandag aften dansk tid, faldt Tesla-kursen 2,5 pct. Ifølge ivensteringsøkonomen er kursfaldet »billigt sluppet« regnskabets resultat taget i betragtning.

I løbet af de seneste 12 måneder er aktien i elbilsgiganten steget mere end 350 pct., og aktuelt skal man af med omkring 738 dollar for at blive aktionær i virksomheden.

Læs også: Tesla leverer rekordkvartal men aktien falder

Læs også: Henrik Qvortrup er »den glade amatør« på aktiemarkedet – sådan investerer han