Henter kommentarer

Investeringsøkonom om vanvittige aktiestigninger: Har aldrig set noget lignende


De danske aktier starter torsdagens børshandel med voldsomme stigninger.

Mere nøjagtigt bliver det ledende indeks herhjemme, C25-indekset, sendt op med mere end 10 pct., og samtlige eliteaktier i indekset er på himmelflugt. 

»Jeg har en god hukommelse, men jeg kan ikke mindes, at jeg har set noget på indeksniveau, der løfter sig så meget fra start,« lyder det umiddelbart efter børsåbningen fra investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen.

Han havde på forhånd ventet, at aktierne herhjemme ville åbne i en stigning på mellem 6 og 10 pct., men når handelsdagen er ved at ebbe ud, tror han, at indekset vil slutte dagen i en stigning på omkring 8 pct.

»Jeg tror ikke, den nuværende stigning holder. Der kan være shortpositioner, der skal dækkes ind, og hvis det går, som det plejer, så er der vanvittig entusiasme lige nu, og det har tendens til at fisle lidt ud,« forklarer han.

Læs også: Under aktietumult: Disse aktier handler privatinvestorerne lige nu

Selvom aktierne stiger ganske pænt i dag, er det værd at huske på, at de på ingen måde har genvundet det tabte, bemærker Per Hansen.

»Men det er som en fest, mens det er i gang, hvor ingen tænker på i morgen og tømmermændene. Lige nu siger alle 'skål'.«

Den voldsomme stigning til de danske aktier kommer efter, den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag annoncerede, at han vil sænke toldsatsen for alle lande til 10 pct. i 90 dage med undtagelse af Kina.

Det fik også aktierne i USA til at stige markant. 

Det teknologitunge Nasdaq-indeks steg mere end 12 pct., S&P 500 blev sendt i vejret med 9,5 pct. og det industrifyldte Dow Jones steg knap 8 pct.

Læs også: Børshus anbefaler at købe Ørsted-aktien: Så meget mener de, den kan stige

Læs også: Ekspert giver fire råd midt i stormen: Sådan sikrer du dine investeringer

Find nålen i høstakken - sådan vælger du blandt verdens tusindvis af aktier
Det er ikke varer, der mangler på hylderne, når man skal investere, men hvordan finder man ud af, hvilke aktier det overhovedet er værd at investere i? Millionærklubben byder torsdag 24. april indenfor til et Eksklusiv-arrangement, hvor du kan blive klogere på kunsten at vælge aktier - eller “stock picking”, som det også kaldes i finansverdenen. Hør, hvordan man finder interessante investeringsmuligheder og bliv klogere på alle de små fif og fornemmelser, der ud over selve analysearbejdet ligger bag investeringsbeslutningen hos en række professionelle investorer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lars Persson, investeringsrådgiver og teknisk analytiker hos Aktierådet,
Thorleif Jackson, CEO og porteføljeforvalter hos Jackson Familieinvest,
og Kurt Kara, aktiechef og valueinvestor hos Maj Invest.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://euroinvestor.ticketbutler.io/da/e/millionrklubben-eksklusiv-find-naalen-i-hoestakken/