Investeringsplatformen eToro har indgået et partnerskab med BWT Alpine forud for Formel 1-sæsonen i år.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
»Vi er stolte over at indgå et partnerskab med BWT Alpine’s Formel-1-hold forud for 2026-sæsonen. Formel 1 er drevet af innovation og en utrættelig stræben efter forbedring. Det flugter tæt med eToros mission om at give vores brugere de finansielle værktøjer og den viden, de har brug for, til at nå deres investeringsmål i takt med, at de udvikler sig,« udtaler eToro-medstifter og administrerende direktør Yoni Assia i meddelelsen.
Her kan man også læse, at Formel 1 de seneste år har oplevet markant global vækst, og at interessen for sport, teknologi og investering i stigende grad overlapper.
Handelsplatformen eToro har mere end 40 mio. brugere verden over - præcis hvor mange kunder, de har i Danmark, er ikke offentligtkendt. Men ifølge eToro har platformen herhjemme 'en betydelig tilstedeværelse'.

