Selvom flere advarer om, at aktier inden for kunstig intelligens ligner en boble, ser investor Dan Niles fortsat mulighed for store kursgevinster på kort sigt.
Han peger på, at et såkaldt melt up rally kan give investorer en sidste optur, før markedet vender nedad. Vi taler om en euforisk kursfest, hvor aktierne pludselig stiger meget hurtigt – ikke fordi selskaberne nødvendigvis tjener flere penge, men fordi investorer køber hidsigt op af frygt for at gå glip af gevinster.
»Alle prøver at bruge enorme beløb på AI. Det vil ende med at samle sig om nogle få spillere – og resten bliver fuldstændig smadret,« siger han til CNBC.
Dan Niles understreger dog, at investorer fortsat kan tjene penge i den nuværende situation:
»Men det betyder ikke, at du ikke kan få et rigtig flot melt up rally, som du kan drage fordel af.«
Han peger på historien som en vigtig lærestreg. I 1999 steg Nasdaq-indekset, der er proppet med store kendte tech-selskaber med hele 86 pct., før aktierne i den del af markedet blev sendt ud i et uhyggeligt kollaps. I årene efter nedsmeltede indekset 39 pct. i 2000, 21 pct. i 2001 og 32 pct. i 2002.
Det er ifølge Dan Niles derfor afgørende, at investorer nu vælger de selskaber, der realistisk kan skabe afkast på AI-investeringer. Han fremhæver Microsoft og Oracle som to sandsynlige vindere.
Han har omvendt sat penge på at andre aktier bliver hårdt ramt, når markedet vender.
»Du ser værdiansættelser på nogle selskaber, som åbenlyst ikke giver mening på lang sigt,« lyder det fra Dan Niles.
Værdiansættelser henviser til, hvor meget en aktie eller en virksomhed er 'værd' ud fra prisen på børsen. Hvis man siger, at 'værdiansættelserne er for høje', betyder det, at investorer betaler en meget høj pris for aktien i forhold til, hvor meget virksomheden faktisk tjener eller forventes at tjene.
Læs også: Private investorer køber kraftigt op i dansk aktie - økonom advarer udviklingen
Læs også: Aktiedrømmen står til at vinde ugepræmien og førstepladsen
Du kan vinde præmier for 600.000 kr. i Millionærklubbens Aktiespil. Du kan vinde hundredetusindevis af kroner i kontanter, rejser og hotelophold i Danmarks største aktiespil. Tilmeld dig spillet her og dyst mod Millionærklubbens kendte ansigter her.
Millionærklubben Eksklusiv: Europas fremtid - er der endelig plads til begejstring?
Hvor står Europa egentlig i den globale magtkamp? Er der overhovedet plads på den internationale scene til vort gode, gamle kontinent blandt det efterhånden ukendelige USA mod vest, og det til tider kyniske Kina mod øst? Og hvor stiller det europæisk erhvervsliv, der godt nok bryster sig af dyder som kvalitet og ordentlighed, men på finansmarkederne ofte taber til konkurrenterne i andre regioner.
Millionærklubben byder indenfor til endnu et eksklusivarrangement torsdag den 28. august, hvor du kan bliver klogere på Europas økonomiske situation og investering i europæiske selskaber.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Henrik Henriksen, chefstrateg hos Petersen & Partners,
Lars Christensen, økonom og CEO i Paice,
og Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

