I den kommende uge ventes en vaskeægte storm af en regnskaber fra de største danske børsselskaber.
Her bliver en af højdepunkterne regnskabet for første kvartal 2025 fra medicinalkæmpen Novo Nordisk, som bliver offentliggjort onsdag morgen.
Men hvad kan vi forvente af regnskabet? Det forsøger investor og teknisk analytiker Lars Persson at gøre os klogere på i mandagens afsnit af Millionærklubben.
»Vi er vel alle enige om, at Novo Nordisk skal nedjustere eller justere forventningerne på den ene eller anden måde,« siger han og tilføjer:
»Spørgsmålet er hvor meget, hvordan og hvorfor?«
Tidligere har en lang række af storbanker og deres analytikere peget på, at den danske medicinalkæmpe i forbindelse med kvartalsregnskabet nok kommer til at sænke sine forventninger til 2025.
»Er det valutaen, der har drillet? Recepttallene der ikke har fulgt med os?« lyder nogle af budene fra Lars Persson til årsager for nedjusteringen.
Hør hele mandagens afsnit af Millionærklubben her:


