De nye data for Novo Nordisks storsælgende fedmemiddel Wegovy, der blev præsenteret på en amerikansk konference i weekenden, er entydigt positive.
Det vurderer Claus Johansen, der er mangeårig aktieanalytiker og på vej i luften med investeringsfonden Global Health Invest, til Børsen.
Han deltog i konferencen i USA og blev positivt overrasket over de nye data:
»Der er tale om data, der pegede i én retning, og det er den gode retning. Der dukkede ingen bivirkninger op, som kan bekymre myndighederne, og samtidig stod det klart, at Wegovy virker fra dag ét. Det er skelsættende,« siger han til avisen.
Læs også: Børshus anbefaler at købe dansk folkeaktie - mener de sidder med en trumf
De nye data som stammer fra Novo Nordisks SELCECT-studie viser, at fedmemidlet Wegovy også har en positiv effekt på hjerte-kar-sygdomme. Overordnet viser resultaterne, at Wegovy reducerer risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser, det vil sige blodprop, slagtilfælde og hjerte-kar-død med 20 pct.
Select-studiet er gennemført i 17.604 overvægtige voksne over 45 år med konstateret hjerte-kar-sygdom, men uden diabetes.
Udover de positive data på hjertekar-sygdomme har studiet også vist, at Wegovy kan fastholde et vægttab på mere end 10 pct. over fire år hos patienterne.
»Det er særligt glædeligt for mig, for det er første gang jeg har set data over fire år,« har Martin Holst Lange, der er koncerndirektør i Novo Nordisk med ansvar for udvikling af nye lægemidler udtalt til Marketwire.
Du kan læse mere om hans syn på det nye studie her.
Novo Nordisk-aktien er steget med 47,2 pct. i år indtil videre.
Læs også: Amerikansk storbank om Novos hjerte-kar-data: Wegovy bliver hjerte-kar-medicin