Investorerne frygter, at særligt gassituationen, hvor sanktioner fra enten Rusland eller Vesten kan stoppe for eksporten, kan få betydelige konsekvenser for den europæiske økonomi og aktiemarked.
Det skriver Børsen, der blandt andet har talt med Lone Kjærgaard, administrerende direktør i formueforvalteren Investering & Tryghed.
»Udsigterne for europæisk økonomi ser mere triste ud, end de har gjort længe. De rentestigninger, der er blevet råbt højt om i et stykke tid, er blevet rykket længere ud i fremtiden. Men det er klart, at ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) er i en svær situation, fordi inflationen kommer til at stige endnu mere nu – i hvert fald på den korte bane. Omvendt er vi nu rykket tættere på at få stagflation, hvor vi har inflation, men ingen vækst eller ligefrem negativ vækst,« siger hun til avisen.
Stagflation er kombinationen af høj inflation og en stagnerende økonomi.
Læs også: Her er stjerneinvestorens største sats

Europæiske forsvarsgiganter i rødt

Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
